Metaformer: Den indonesiske kunstner Handiwirman Saputra
"Hvad betyder det?" I disse dage støder vi stadig stadig på dette spørgsmål, når vi står over for et kunstværk. I Handiwirman Saputras kunstneriske praksis har spørgsmålet intet svar. Som billedkunstner er Handiwirman sikker på, at det, han præsenterer, er en slags en vision, en manifestation, en form; ikke en mening. En af måderne til at undgå at blive fanget i behovet for mening, intention, sans og så videre, er at ændre dette klichéspørgsmål.
"Hvad er det?" Svaret kan være enkelt eller måske ikke. Objektet er selve objektet. Det er et maleri, en skulptur, et objekt, en installation, et fotografi og så videre. Det, der er bestemt, er, at det er et kunstværk - sammen med alle de værdier, der ledsager det.
Handiwirmans arbejde er ikke svaret på nogen form for spørgsmål; det er heller ikke et spørgsmål om noget som helst. Handiwirmans arbejde er noget at se og opleve. Seeren har ret til at give deres oplevelse af at se sin egen mening. Seeren har ret til at opbygge det forhold, de ønsker, med det objekt, som kunstneren præsenterer. Hvis de ønsker det, har seeren selvfølgelig den rigtige skænkning med det arbejde, de observerer.
For at citere ST Sunardi, "I det væsentlige beder kunstværket om at blive set."
Så foran et kunstværk skal du bare se. Når du har kigget på, hvad kan du lide? Eller ser du noget der piker på din nysgerrighed? Hvordan fortolker du den visuelle oplevelse? Er du interesseret i at åbne en dialog med det, du har set? Således skifter seeren ikke kun til publikums position, men bliver en del af hele arrangementet: præsenteret. De oplever arbejdet, og dermed bliver de en del af arbejdet.
Kunstnerens ambitioner er enkle: Nuværende former, manifestationer, visioner, der inviterer til oplevelse. Hvilken slags oplevelse forventer han? Uanset hvad. Det kan være en oplevelse af dannelse, det kan være skønhed, eller det kan endda være et redskab til diskussion, der er uden for selve manifestationen.
Nøgleordene i Handiwirmans kunstneriske praksis er: oplever, oplevet, oplevelse, behandling, opførsel, objekter, manifestationer, visioner. For ham er det umuligt at tale, kommunikere eller forbinde nogen uden fælles - eller i det mindste lignende - oplevelser. Han forestiller sig processen med at fremstille værket, og hvordan en person nyder arbejdet, for at være den samme ting.
”Hvis der er noget, der kan kaldes rent udtryk, er det kun en gal mand, der besidder det. Han har intet formål. Han tegner bare for at tegne. Som Suyar, den gale mand, der kan lide at tegne i nærheden af campus. Jeg kunne godt lide at se den måde, han tegnet på. Derefter besluttede jeg, at du skulle være som Suyar for at opnå noget, der kunne kaldes rent udtryk. ”
Handiwirman havde opdaget adskillige væsentlige måder at tænke på inden for sin kreative proces, især vedrørende realistiske maleriers mimetiske intentioner. Ifølge ham har traditionen for realistisk maleri et stærkt grundlag i æstetiske interesser, der er helt ikke-objektive. Når en kunstner hævder at flytte et 'stille liv' på lærred, følger de faktisk bevidst eller ubevidst logikken i todimensionel afbildning, som altid er begrænset af maleriets skala og egenskaber. På grund af dette afspejler skønheden, som et landskabsmaleri udstråler, aldrig faktisk skønheden i selve naturen.
”Så begyndte jeg at tænke på at male igen. Hvilken slags udtryk kunne ses som ren? ”
Handiwirmans separatudstilling 'Material Matters', kurateret af Enin Supriyanto og bestilt af Fumio Nanjo, blev vist på TOLOT / heuristic SHINONOME i Tokyo, Japan, i 2015.
Historiekreditter
Af Grace Samboh
